Formål
Denne artikel er en vejledning for Team Service og konsulenter på genbrugsområdet og tages i anvendelse til bestilling, afbestilling og fejlmelding af internet, fastnettelefoni samt mobiltelefoner.
HUSK al aktivitet skal gå i gennem Telefonadmin via mailen: rkh.telefonadmin@rodekors.dk
Bestille og afbestille Internet
De kommercielle konsulenter for genbrug bestiller og afbestiller internet forbindelser til butikkerne hos Telefonadmin gruppen under Team Service på følgende mailadresse: Rkh.telefonadmin@rodekors.dk
Når en ny butik skal åbnes kan internet med fordel bestilles tidligt i forløbet, da der kan være behov for ny kabelføring mm. eller andet, der tager lidt tid.
Telefonadmin gruppen vurderer, i samarbejde med den ansvarlige konsulent for Team service, om der er behov for at få hjælp udefra for at vurdere behovet samt løsninger hos vores externe IT vejleder.
Nye internet forbindelser købes hos Telia gennem RKHs kontakt hos Telia.
Når en butik lukker, meddeles dette til Telefonadmin gruppen via mailen
Telefonadmin gruppen sørger for at opsige internet, samt evt. fastnet- og/eller mobiltelefon, der har været anvendt i butikken.
Fejl på internet, fastnet eller mobiler
I tilfælde af at der opstår problemer med internet, fastnet eller en mobil gives besked til Telefonadmin gruppen via mailen, samt til den ansvarlige konsulent for området.
Telefonadmin gruppen vil i samarbejde med konsulenten sørge for at afklare og løse problemet evt. med hjælp fra den externe It- konsulent.
Butikkerne vil fremadrettet ikke have egen fastnet eller mobiltelefon til rådighed. Nogle butikker har fortsat dette, men det vil gradvist blive nedlagt løbende.
Ændringer siden sidst
11.07.2024 Ny artikel